Kvalitetsgrundlov og målsætninger
Det er JEVI-gruppens idegrundlag at blive Europas foretrukne leverandør af el-tekniske varmeløsninger til industrien. Det skal ske ved en fortsat udbygning af vores position som Danmarks og Hollands foretrukne leverandør, via nødvendige investeringer i moderne produktionsudstyr, produktudvikling samt motiverede medarbejdere. Med base heri skal vi ligeledes udvide vores omsætning af vores produkter over hele verden.
Kvalitetsgrundlov
I henhold til JEVI-gruppens idégrundlag, målsætning og politikker er kvalitetsmålsætning: at udvikle, producere og markedsføre el-tekniske varmeløsninger, som overholder gældende love og myndighedskrav, samt lever op til kundens krav.
Det er grundlæggende i vores dagligdag, at vi anvender kvalitetsstyringssystemet til at frembringe de ønskede produkter, med høj kvalitet, innovation samt produktivitet for øje.
JEVI-gruppens service og varer skal være af så høj og ensartet kvalitet, så kunden opfatter det som et væsentlig aktiv ved at handle hos JEVI-gruppen.
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for, at rigtige dokumenter og produkter, leveres videre til næste trin, og det grundlæggende princip er at gøre tingene rigtigt fra begyndelsen.
Kunden skal have informationer om produktets egenskaber og begrænsninger således, at kunden har grundlag for at vælge rette produkt til rette anvendelse.